På grund af det omfattende byggearbejde vil forudsætningerne for udearealerne være forskellige; nogle dele af området bliver berørt meget, og andre mindre. Derfor vil udgangspunktet for de nye arealer være alt fra eksisterende græsplæne til bar jord hvor man starter fra nul.
Erfaringer skal opnås
For at høste erfaringer omkring netop vækstbetingelser og pleje af det grønne har landskabsarkitekten foreslået, at der anlægges nogle prøvefelter i det fælles grønne haveareal allerede nu, så der kan opnås erfaringer i de kommende år.
Det vil også være muligt for beboerne at følge udviklingen af eng med forskellig etableringsmetode.