Den 18. juni holdt BO-VEST og helhedsplanens rådgiver møde med Landsbyggefonden.
Rådgivernes gennemgang af helhedsplanen har vist, at der ikke er penge nok til at lave renoveringen som planlagt. Mødet handlede derfor om muligheden for at få yderlige støtte fra Landsbyggefonden og om, hvordan renoveringen kan laves på en billigere måde der samtidig sikrer at ideen med helhedsplanen er intakt.
Det var et positivt møde. Landsbyggefonden anerkendte rådgivernes forslag til ændringer som kan gøre renoveringen billigere.
Fonden var også umiddelbart positiv overfor at øge støtten til Bloklands renovering. Men fonden mangler nu at modtage det reviderede budget. Det er planlagt i september når rådgiver har regnet på det.
Det er dog først når entreprenørerne har givet tilbud på arbejdet og Landsbyggefonden har godkendt det bedste tilbud, at vi præcist ved, hvordan økonomien kommer til at se ud.