Vision for Blokland
En helhedsplan handler ikke kun om boligerne, men også om hele området. Om hvordan Blokland skal være som boligområde - nu og i fremtiden - om at det skal være et rart sted at bo og at man føler sig velkommen når man kommer hjem. En helhedsplan skal være med til at sikre, at Blokland fremover et godt sted at bo, at beboerne har lyst til at blive boende og at der samtidig tiltrækkes nye beboere.
- Blokland skal i fremtiden være et dejligt og trygt boligområde, der kan tiltrække og fastholde beboerne.
- Beboerne skal føle ejerskab og tilknytning til deres område og være glade for at bo der.
- Visionen er, at Blokland i fremtiden er et boligområde, der har en positiv identitet i Albertslund Kommune - som et velfungerende område med et ’godt image’.
- Blokland skal fremstå som et levende og åbent boligområde, hvor alle er velkomne og hvor der i fremtiden er mødesteder og fællesområder, der danner grundlag for godt naboskab og fællesskaber.
- Der skal være forskellige typer af boliger, så der kan tilbydes boliger til alle - også ældre og handicappede.